Danish Team Challenge er en dynamisk og intens smedekonkurrence, der afholdes i samarbejde mellem teamet bag Open Danish Farrier Championship (ODFC) og Store Hestedag. Konkurrencen foregår på dyrskuepladsen i Roskilde under Store Hestedag den 6.–7. september 2025.
I modsætning til ODFC hvor smedene dyster individuelt imod hinanden, foregår 2 ud af 3 klasser i Danish Team Challenge i holdformat, hvor deltagerne har mulighed for at konkurrerer i en, eller flere af tre klasser:
Enkeltmandsklasse– én beslagsmed arbejder alene med at smede og tilpasse en hestesko fra bunden.
2-mands holdklasse– to smede samarbejder om at fremstille og tilpasse hestesko til en hest fra forskellige racer.
4-mands holdklasse– fire smede danner et team og smeder sko til de robuste og ikoniske Carlsberg bryggerheste, og de islandske vikinkgeheste.
Ligesom ved Open Danish Farrier Championship, ønsker vi at fremme kendskaben til beslagsmedfaget, samtidig med at vi oplyser og uddanner hestefolk i vigtigheden af brugen af en registreret beslagsmed.
Konkurrencen er en uovertruffent mulighed for at komme helt tæt på et håndværk som er et af grundstenene i den basale hestevelfærd, og se de dygtige beslagsmede i aktion, både som deltagere og som dommere, der med deres faglighed og kompetencer nøje bedømmer hver enkelt beskæring og skoning undervejs.
I år bliver konkurrencen bedømt af danske beslagsmed Sikker Høegh-Vestergaard og norske beslagsmed Nikolai Refsahl der begger er uddannet AWCF (Associate of the Worshipful Company of Farriers) – en af de mest respekterede og krævende beslagsmedefaglige kvalifikationer i verden!
Det er også dommerne der bestemmer hvilken type sko smedene skal lave, og arbejdet bliver bedømt med et skarpt øje for detalje!
Lørdag har man mulighed for at se 4-mands klassen beskære og sko de smukke bryggerheste fra Carlsberg
Danish Team Challenge finder sted fra lørdag d. 6. september til søndag d. 7. september 2025, i Roskilde ved Dyrskuepladsen til Store Hestedag.
Adressen er
Darupvej 19
4000 Roskilde